Efterårsferien
Uge 42
Hold efterårsferie i Faaborg og oplev hyggelige aktiviteter for både børn og voksne.
I uge 42 byder Faaborg blandt andet på hestevognskørsel, minigolf, museumsoplevelser, film og efterårshygge.
Når I alligevel er i byen, kan I også lægge vejen forbi et af Faaborgs spisesteder eller gøre opholdet lidt længere med en overnatning i området.
Program for uge 42
Den 13. oktober | Minigolf & Mega-spil | Torvet | kl. 11-14
Vores Faaborg & Egn inviterer til en dag i spillets tegn. Prøv kræfter med minigolfbanen og dyst bagefter i “Mega kryds og bolle” og “kæmpe klodsmajor”.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Den 12-16. oktober | Efterårshygge på Kaleko Mølle | kl. 10-15
I efterårsferien byder Danmarks ældste vandmølle på familiehygge og aktiviteter som i gamle dage. I kan komme med på rundvisning kl. 11, besøge møllerens hjem, lave lys af bivoks, male korn og deltage i en gættekonkurrence, hvor I skal finde de får, der er stukket af fra indhegningen. Trænger I til noget at lune jer på, har caféen varme drikke, kager og andre søde sager. Der er gratis adgang til møllen og aktiviteterne. Bivoks lyset koster 20 kr.
Kaleko Mølle er en del af Øhavsmuseet.
Den 12-16. oktober | Arresten og en taske fyldt med historier | Kl. 13
Det er ikke særlig sjovt at sidde i fængsel. Derfor har nogle fanger brugt både deres fantasi og opfindsomhed på at slippe ud. Faktisk bliver det til en slags kapløb mellem dem og fængselsbetjentene: Kan fangerne finde på en smart flugtplan – uden at blive opdaget? Med på turen har Arrestens guide en taske fyldt med historier og genstande, som gemmer på fortællinger fra livet bag tremmer. Varighed ca. 30 min. Børn: Gratis. Voksne: 85 kr. Vi har åbent hele efterårsferien fra den 10. – 18. oktober kl. 10 – 17. Museet i Arresten er del af Øhavsmuseet.
Den 16. - 18. oktober | Yoga retreat i efteråret | Hotel Faaborg Fjord
Træk stikket og fordyb dig i et særligt weekend yoga retreat med fjorden som nærmeste nabo.
Weekenden ledes af to dedikerede fagpersoner. Saunagusmester Thomas Banche og yogainstruktør Cassandra Larsen, som sammen skaber en sanselig atmosfære.
Tirsdag den 13., onsdag den 14. og torsdag den 15. oktober | Hestevogn til Kaleko Mølle | Torvet i Faaborg | kl. 11-15
Tag med på en hyggelig tur med hestevogn fra Torvet i Faaborg og videre gennem byens stemningsfulde gader mod Kaleko Mølle. En hyggelig efterårsoplevelse for både børn og voksne, hvor selve turen bliver en del af oplevelsen.
Der køres tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 11 og 15.
Pris: 70 kr. pr. person.
Film hver dag | HELIOS | kl. 14 & 19
Brug en eftermiddag eller aften inde i varmen og nyd en god spillefilm.
For de mindste viser vi Betty Ballon, for de større "viser vi Den store diamantjagt og for de voksne vises der Flammende begær og Heart of the Blast.