Kultur i Faaborg & Egn

Faaborg er en by fyldt med kunst, kultur og kunstnere. Foruden den årlige Faaborg Kulturnat kan du opleve kulturen i løbet af hele året.

Uanset om vejrudsigten melder sol eller regn, kan du finde på noget at lave under dit besøg i byen. Bliv inspireret herunder til at sammensætte dit program.

Øhavsmuseet formidler livet i Det Sydfynske Øhav fra oldtid til nutid. Her kan du opleve udstillinger om øhavets natur, historie og mennesker samt få indblik i områdets maritime kultur og lokale fortællinger. Museet danner også ramme om aktiviteter og formidling for både børn og voksne.

OPLEV SÆRUDSTILLINGEN STEDBUNDET

Oplev en sanselig kulturhistorisk udstilling om menneskers bånd til naturen, fortalt gennem poetiske portrætter af beboerne fra øerne Bjørnø, Lyø og Avernakø. 

Den internationale kunstnerduo “Eyes as big as Plates” har skabt en række unikke værker til Øhavsmuseet. Værkerne viser menneskers relation til deres helt nære natur - fra en ny og fascinerende vinkel.

Gennem samtaler med øboerne, har de skabt portrætter, der afspejler, hvordan øboerne føler sig forbundet til lige nøjagtig dét sted, de bor.

27. juni - 9. august, åbent alle ugens dage 10 - 17
10. - 31 aug: Mandag - fredag 11 -16, lørdag - søndag 10 - 16

Arresten er et af Danmarks historiske arresthuse, hvor du kan opleve livet bag tremmer på tæt hold. Her får du et indblik i både fortidens og nutidens fængselsliv, når du bevæger dig gennem celler, fangegård og retssal. Besøget giver stof til eftertanke og inviterer til refleksion over retfærdighed, straf og menneskelige vilkår for både børn og voksne.

KNÆK KODEN I ARRESTEN

Kan I knække koden og komme ud i friheden? Med det store labyrintkort i hånden skal I sammen finde vej gennem de trange celler, fangegården og den gamle retssal i jagten på de vigtige ledetråde. Hvis I kan løse mysteriet, kan pengeskabet åbnes, så I til sidst kan få jeres billet til friheden! Mysterie-legen er særligt velegnet for familier med børn i alderen 6-10 år. Pris 40 kr.

27. juni - 9. august, åbent alle ugens dage 10 - 17
10 aug og frem: Mandag - onsdag lukket, torsdag - fredag 11 -15

Lørdag - søndag 10 - 16

Helios Biograf og Kulturhus danner ramme om både film, kultur og fælles oplevelser. Her kan du opleve aktuelle biograffilm, koncerter, foredrag, stand-up og andre arrangementer midt i byen.

Et besøg i Helios giver plads til både fordybelse, underholdning og nærvær uanset om du kommer for den store filmoplevelse eller en aften med levende kultur.

Bryggergården i Faaborg er et levende samlingssted midt i byen, hvor arrangementer, fællesskab og god stemning går hånd i hånd. Her kan du blandt andet opleve musik, “gå på weekend-hygge”, hyggelige events og aktiviteter, der samler både lokale og besøgende.

Bryggergården giver plads til de uformelle møder, de gode samtaler og de oplevelser, der får byen til at leve.

Magasingaarden er et spillested med fokus på musik, stemning og intime kulturoplevelser. Her kan publikum opleve koncerter med danske kunstnere i hyggelige rammer tæt på byens liv.

Magasingaarden er skabt som et sted, hvor musikken, nærværet og atmosfæren går op i en højere enhed for både gæster og optrædende.

Mere at opleve i Faaborg

Kulturen er kun én del af det, Faaborg har at byde på. Byen og det omkringliggende område rummer et levende udbud af aktiviteter, arrangementer og oplevelser året rundt.

Se hvad der sker, og planlæg dit besøg her.
Gå også på opdagelse i byens spisesteder, find den rette overnatning, og oplev lokal shopping i hyggelige omgivelser.